Goodwill-ambassadører
Bag denne stærke fortælling står et fællesskab af engagerede organisationer og virksomheder, der tror på formålet. Vores filmprojekt om trivsel og mental sundhed blandt danske skoleelever er ingen undtagelse. Her spiller vores Goodwill-ambassadører en helt afgørende rolle. Med deres støtte, engagement og faglige indsigt er de med til at skabe opmærksomhed omkring de udfordringer, som mange børn og unge møder i hverdagen.
Bag Hej Fonden står de tre håndboldlandsholdsspillere Mie Højlund, Mathias Gidsel og Mikkel Hansen.
De kender alle tre betydningen af sammenhold og de ved, at plads til forskellighed gør alle stærkere. De ved, hvad det betyder, når man giver andre et skulderklap og selv får en hånd. Og så ved de, hvad det vil sige, når man ikke er en del af holdet - eller holdes helt udenfor.
Dansk Håndbold som en sammenslutning af håndboldspillende foreninger med det formål at fremme håndbolden i Danmark.
Med et utal af OL, VM og EM-medaljer på kontoen indskriver DanskHåndbold sig blandt de helt store håndboldnationer i verden. Når en lille nation som Danmark kan kile sig ind blandt de største, er det på baggrund af et enestående talentarbejde, der bygger videre på foreningernes solide fundament af oplevelsesrigt og udviklende børne- og ungdomshåndbold.
Julemærkehjemmene hjælper børn, der mistrives. Børn, der bliver mobbet, er ensomme eller ikke tror, de er gode nok. Fælles for dem er, at de har brug for hjælp til at genfinde troen på dem selv og livet.
Knap 1.000 børn får hvert år hjælp på et Julemærkehjem. For mange af dem bliver opholdet starten på en ny og lysere hverdag med bedre fysisk, mental og social styrke.
Avis Biludlejning er kendt på verdensplan og en af Danmarks førende udbydere af fleksibel mobilitet, med fokus på kvalitet, pålidelighed og tryghed. De tilbyder alt fra personbiler til varevogne, skræddersyet til både private og erhvervskunder.
Avis er kendt for at gøre rejsen enkel, uanset om det handler om daglig transport, forretningsrejser eller særlige projekter. De møder deres kunder i alle aldre og facetter og skaber løsninger på tværs af adskillige behov.
Som stolt ambassadør ønsker de at sætte fokus på vigtigheden i trivsel og gensidig respekt. Derfor støtter Avis Biludlejning Danmark dette filmprojekt ved at levere biler til produktionen. Dermed sikres mobilitet bag kulisserne og på alle optagelserne – en meget vigtig forudsætning for at filmen kan realiseres.
Det Danske Juniorkor er for piger og drenge fra 5. til 7. klasse - musikalske talenter med gode stemmer og stor sangglæde!
Koret deltager i koncerter, gudstjenester og workshops, hvoraf størstedelen finder sted i Ordrup, Jægersborg og Gentofte kirker.
Koret fungerer som aspirantkor for Det Danske Pigekor samtidig med, at det er et selvstændigt koncertkor med tid og plads til at udvikle den enkelte sanger både musikalsk og personligt.
Clearwater har siden 1994 hjulpet sine kunder med køb og salg af virksomheder og er en del af et paneuropæisk fællesskab med ca. 450 medarbejdere fordelt over 11 lande.
Clearwater rådgiver typisk ejerledere, koncerner eller kapitalfonde, der ønsker at sælge en del af eller hele deres virksomhed for at realisere værdier og føre nye kompetencer til.
Via sit netværk i det danske erhvervsliv har Clearwater identificeret investorer, der vil støtte op om Filmprojektets overordnede og vedkommende formål; at sætte fokus på mobning og sikre en tryg opvækst for børn og unge.
SELECT har generøst doneret rekvisitter til nogle af filmens centrale scener på håndboldbanen.
Deres bidrag har skabt ægthed og styrket filmens budskab i kampen mod mobning. SELECT er en af verdens førende boldproducenter med en lang historie inden for udvikling af bolde.
I dag sælger SELECT mere end 4 millioner bolde om året og leverer topbolde til ligaer i både fodbold og håndbold. Udover bolde producerer SELECT også tøj og udstyr til klubber og eksporterer til mere end 50 lande verden over.











